Historien

Vandskellet og den jyske højderyg i Midtjylland, midt på den jyske højderyg, udspringer vore to største åer, Gudenåen og Skjernåen, med få hundrede meters afstand for at løbe i hver sin retning mod havet. Samme sted krydser Hærvejen ådalen midt i vandskellet, og har gennem årtusinder sat spor i landskabet som Jyllands hoved færdselsåre. Ege-krattene præger landskabet og det kendte Tinnet Krat udgør sammen med en række små og større egekrat Danmarks største egekratområde. Området byder således på et stykke spændende kulturhistorie indrammet af en smuk og afvekslende natur. Rørbæk Sø – den største af langsøerne. Søen omkranses i hele sin længde af skov og stejle skrænter med lyng og enebærbuske. I vest enden rejser et bakkedrag sig på langs i søen med bankerne Fårebanke og Kælderbanke. Bankerne er formentlig rester af smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Sprækker i dødisblokken, der har ligget og udfyldt hele sø bassinet, er blevet fyldt op med sand – og efter isblokkens bortsmeltning ligger materialet fra sprækkerne tilbage som øer i søen. I forrige århundrede havde visionære folk planer om udtørring af den forholdsvis dybe Rørbæk Sø sammen med Lillesø, Kulsø og Nedersø. Udtørringsprojektet blev dog aldrig til noget, men i stedet er Lillesø senere udvidet betydeligt ved opdæmning i forbindelse med anlæg af et dambrug.1400-tallets Rørbækgård lå på Kælderbanke. Gården nedbrændtes under svenskekrigene og er siden flyttet ind på fast grund til dens nuværende placering. Kampestenskælderen står dog stadig tilbage og har givet navn til banken. Helligkilder, vandkraft og badeland de mange kilder, vandløb og søer i området har altid tiltrukket mennesker – lige fra stenalderens jægere og fiskere, der slog sig ned på bopladser langs å løbene til nutidens turister på søndagsudflugt. Blandt de mange kilder i området har især én tiltrukket sig opmærksomhed – den hellige Skt. Peders Kilde. Potteskår fra romersk jernalder viser, at kilden allerede dengang har været søgt. Med beliggenheden ved Hærvejen og opførelsen af Øster Nykirke i 1100-tallet har pilgrimme, kræmmere, tiggere og sognets egne børn i stort tal styrket sig ved kildens vand og et gudsord i kirken. Det engang så frodige kildevæld er i dag blot en lille brønd omkranset af en kopi af en middelalderlig brøndkumme. Foruden den helbredende kraft er vandets kraft også blevet udnyttet af flere mølleanlæg langs den øvre del af Skjernå og Gudenå. De fleste møller er dog forsvundet og sporene næsten væk, men navne afslører endnu hvor de har ligget – Stampemølle, Vester Mølle, Egholm Mølle o.l.